Quantcast
Channel: Articles on Everything » Tager
Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Grusomt drab i London kan være terror

$
0
0

Et drab på en mand i London efterforskes onsdag som et terrorangreb. Det fortæller Englands premierminister David Cameron på et pressemøde.

“Der er stærke indikationer på, at der er tale om et terrorangreb,” siger han. 

Premierministeren har samtidig indkaldt regeringens sikkerhedsudvalg (Cobra) til et hastemøde om sagen.

Hakket ihjel

Ifølge avisen The Sun blev en mand onsdag angrebet i bydelen Woolwich i det sydlige London af mænd, som var bevæbnet med knive og en machete eller et kødøkselignende redskab.

Ifølge øjenvidner hakkede gerningsmændene løs på ofret, som bar en T-shirt fra en velgørenhedsorganisation, der støtter sårede britiske soldater.

Vidner beskriver ligeledes, at gerningsmændene råbte “Allahu Akbar” – “Gud er stor” – da de dræbte manden, som menes at være soldat.

”Vi har prøvet det før”

På pressemødet sagde David Cameron, at tankerne
går til de efterladte, og at efterforskningen af mordet er igangsat.  

”Vi har haft terrorangreb på England før, og vi vil ikke
lade os knække,” sagde Cameron.

Som en konsekvens af overfaldet har premierministeren
afbrudt sit besøg i Frankrig. Han tager nu hjem til England for at deltage i mødet med
sikkerhedsudvalget i aften.  

Gerningsmænd skudt af politiet

To gerningsmænd blev skudt af politiet, som dukkede op på gerningsstedet, og de to personer, som er såret, blev herefter kørt på hospitalet.

“Vi betragter de to sårede, som terrorister,” sagde Cameron på pressemødet.

Ifølge Luke Huseyin, en lokal beboer, der overværede seancen, påkørte gerningsmændene i en blå Vauxhall ofret på John Wilson Street.

Herefter steg de målrettet ud af bilen og gik til angreb.

Ventede på politiet

”De begyndte at skære ham op med en kniv og stak ham i maven med en kødøkse. Jeg tror ikke, at det tog lang tid, før han var død. Der var forbipasserende, der skreg og løb væk. Jeg har aldrig set noget lignende,” siger han til The Sun og tilføjer:

”Da han var død, slæbte de ham ud på gaden og lod ham ligge. Det var underligt, for de løb ikke væk. De stod der bare, som om de ventede på politiet.”

Ifølge vidner gik der næsten 20 minutter, før politiet ankom til gerningsstedet.

Grusomt drab i London kan være terror
http://jyllands-posten.dk/international/europa/ECE5507634/grusomt-drab-i-london-kan-vaere-terror
http://jyllands-posten.dk/?service=rssfeed&submode=topnyheder
Jyllands-Posten

http://jyllands-posten.dk/img/logo/jp_sm.gif


Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Latest Images

Trending Articles


Oh Land, Georg Jensen og Tim Walker i et fantastisk mix


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Flandre Scarlet Peek (Touhou)


Minami Kotori? (Ai Mai Mi)


Dance


Mushroom Dance


Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Misaka Mikoto (Toaru kagaku no railgun)


Sælges: Lavardin is (Intg. Forstærker)


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Koobee A790T LeWa


Motor startet im warmen Zustand schlecht. HILFE!


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)


Smoker Crocodile (Onepiece)